Ny regering over midten à la Break The Rules?

Af Steen Hvid

BTR-gruppen har på årets sidste møde anno 2022 drøftet, om der undervejs i den langvarige proces med at danne regering, havde været inspiration fra helt uventet og utraditionel side.

Nogen i den relativt lille kreds af politikere må, efter hvad vi kan bedømme, have ladet sig inspirere af en hjemmeside, som arbejder med hvordan man utraditionelt og enkelt løser hverdagens store og små problemer.

Konklusionen kunne have været formuleret nogenlunde således:

Når det nu ikke kan lade sig gøre at danne en traditionel rød eller blå regering, hvorfor så ikke ‘bryde reglerne’ – og gå nye veje’. Som sagt, så gjort. Vi danner en regering over midten!

I Break The Rules arbejder vi med 3 kategorier af forslag:

  1. Ideer der umiddelbart kan realiseres med forventelige succes
  2. Ideer der skal undersøges nærmere, før den endelige beslutning kan træffes
  3. Ideer der ikke kan realiseres.


Man må sige, at den nye regering er en ren 2’er, om end en langvarig en af slagsen.

Nu er den nye regering en realitet, og uden at vi på nogen måde skal tage æren for dannelsen af SMV-regeringen, synes vi, der er grund til at sætte fokus på det enkle, utraditionelle og anderledes, men gennemførlige.

Vi venter nu spændt på, i hvilket ministerium Break The Rules skal placeres, så det får størst mulig gennemslagskraft.

Godt nytår til alle!

Seneste indlæg
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x